sophisticated simplicity

boforms dygtige snedkere i Aalborg har siden 1979 skabt skræddersyet indretning til hele boligen. boforms grundfæstede tro er, at der altid vil være kunder til et produkt af kompromisløs kvalitet i høj håndværksmæssig udførsel. Luksuriøse snedkerdetaljer kombineret med materialer som natursten, ædelmetaller, lak og smukke finérforløb er essensen af boforms underspillede elegance.

 

BOFORM_EG_0001.jpg
BOFORM_EG_0006.jpg

 

boform er detaljernes produkt

- en hel del mere håndværk

 Der er flere årsager til, at boform bliver betegnet som detaljernes produkt. Materialevalget er, og har altid været, af indiskutabel høj kvalitet og der arbejdes målrettet mod løsninger, hvor produktoplevelsen bliver så maksimal som mulig både funktionelt og æstetisk. Bearbejdningen af finerede løsninger, hvor fineren lægges op, kvalitetssikres og gennemses af hensyn til strukturer og åretegninger i træet, er en meget vigtig proces.

Samtlige fronter fineres og nummereres, så fineren får et sammenhængendende forløb i åretegningen. Denne unikke metode gør, at det færdige køkken både får en harmonisk åretegning og en ensartet farvenuance ved den valgte inventaropstilling.

 

Boform Hellerup Dag315661.jpg

 

danske designklassiker i køkkenuniverset

En af de helt afgørende ting, der adskiller boform fra andre, er måden at betragte et køkken på. For boform har det helt fra begyndelsen handlet om helhed i designet. Et køkken skal fremstå som et smukt møbel - særligt når det ikke bruges. Køkkenet skal iscenesættes på samme måde, som når man iscenesætter resten af sit hjem.

Køkkenet er en integreret del af boligen og skal fungere i både med- og modspil med omgivelserne. Bag facaden ligger alle de brugsmæssige og tekniske funktioner. For boform en selvfølgelighed, men naturligvis også en væsentlig kompetence.

 

boform design - 20 år tilbage

boform design - 20 år tilbage


 

LINE,  FRAME OG kvadrat

boform har tre produktserier: line, frame og kvadrat. Vi er meget fokuserede på ikke at blive fanget i en forbipasserende trend, men ønsker at skabe holdbare løsninger i udtryk og funktion. De tre produktserier fås i ubegrænsede typer af finér og lak med en holdbar finish og mulighed for overflader i alle glansgrader.

 

En moderne klassiker

line har gennemgået en skånsom evolution fra open line, hvor der gribes direkte i fronten, til line med mellemlister og indfræsede greb. line ONE er den seneste version af klassikeren og fremstår, med de nye grebsdetaljer og gennemgående lister, som et smukt møbel i rummet. line - originalen blandt kopier.

En nyfortolkning af et snedkerkøkken

frame er boforms  bud på det klassiske ”cosy kitchen”. Skabt med inspiration fra den enkle, tidløse designfilosofi, som for et halvt århundrede siden gjorde dansk møbel-design verdensberømt. Forrammen omkring de kraftige låger er monteret på stedet og flugter med fronterne, hvilket giver et enkelt udtryk.

Grænseløse alternativer

kvadrat er serien, der skaber ubegrænset spændvidde - fra stram minimalisme til romantisk skagensstemning uden begrænsninger i formsprog eller materialevalg. Vi arbejder med utraditionelle kombinationer af materialer og alternative forarbejdningsmetoder som f.eks. indfarvet, håndlagt finér i sildebensmønster.