Feminin garderobe

Denne feminine garderobe uden greb i støvet grågrøn er perfekt til fx ældre patriciervillaer og herskabslejligheder. Den er bygget op omkring Boforms svar på en klassisk forrammelåge, hvorfor lågerne flugter med rammerne og er glatte. De enkle og stramme fronter blødes op af den støvede farve, og skuffer, bøjlestænger og hylder i eg skaber en varm kontrast. Lædermåtter på hylderne og spejlet med den tynde ramme udgør de sidste, afgørende detaljer.