I et med væggen
Denne lyse garderobe fra Boform falder i et med væggen og lader rummet fremstå rent. Kvadrat-højskabsvæggen er så enkel, at den bliver en naturlig del af rummet. Der bygges hen over døråbningen, så den lange skabsvæg hænger sammen rumligt. Bag de høje låger er der fine og funktionelle opbevaringsløsninger til garderoben. Enkeltheden giver visuel plads til andre elementer, og vægbeklædningens trælameller i baggrunden får derfor en fremtrædende, skulpturel plads i rummet.