Et landkøkken fortolkes
Boforms klassiske køkken, Frame, fortolkes i denne rå udformning med fronter af røget eg, bordplade i farven cameo white og det amerikanske Wolf-komfur i rustfrit stål. Rammerne omkring de kraftige låger er monteret på stedet i en såkaldt forrammekonstruktion, så de flugter med fronterne. Det giver et stramt udtryk til det klassiske køkken. Enkeltheden understreges af grebsudfræsningen på underskabene og push-funktionen på overskabene. Bordpladen i lys sten har et levende mønster og giver kontrast til den kraftige huggeblok i endetræ på øen. Den moderne men landlige stil understreges af messingarmaturet, porcelænsvasken og de mat-grå lamper. Inddækning af emhætten i messing giver sammen med de grafiske fliser et fint spil i kogenichen.