Mørk enkelhed
I dette enkle og åbne Boform Kvadrat-køkken i sortbejdset ask inviteres lyset indenfor af de lyse bordplader i grå natursten. Lyset fremhæver den gennemgående finér på fronterne, så de smukke åretegninger forstærkes. Grebet i alle fronter er et rektangulært udfræset greb, der skærer sig gennem to fronter som en funktionel løsning med skarp æstetik. Åbenheden i køkkenet og det frie udsyn etableres bl.a. af kogeplader med bordemfang fra Gaggenau.